Note: Hvis du har problemer med at kører programmet, f.eks. fordi du får en besked om at dine sikkerhedsindstillinger har forhindret programmet i at køre, så kan du scrolle til bunden af siden for at finde hjælp.



Program instruktioner:
For at spille på pianoet skal du blot trykke på tangenterne med musen. Udover kun at spille, kan du optage de tangenter du trykker på, så pianoet kan spille dem for dig igen. Dette gøres ved at trykke på 'Optag' knappen før du spiller, hvorefter pianoet vil gemme op til 60 spillede tangenter. De gemte tangenter bliver vist på skærmen under selve pianoet. For at stoppe en optagelse skal du trykke på 'Stop' knappen. For at afspille de optagne tangenter, skal du trykke på 'Afspil' knappen, og for at stoppe afspilningen skal du trykke på 'Stop' knappen. For at slette en optagelse skal du trykke på 'Slet' knappen. Pianoet indeholder desuden fire korte demo optagelser, der er tilgængelige ved først at trykke på en af de fire demo knapper, og efterfølgende trykke på 'Afspil' knappen. Du kan skifte sprog ved at trykke på flagene.

Problemer med at køre programmet:
Først og fremmest, for at køre programmet skal du have Java installeret. Hvis du ikke allerede har det, så kan du installere det herfra: http://www.java.com.

Hvis du stadigvæk ikke kan køre programmet, og du får en besked omkring dine sikkerhedsindstillinger, så er det fordi de nyeste versioner af Java overdriver sikkerhed i sådan en grad, at Java appletter nu som standard ikke kan køre med mindre de er signeret af en officiel certifikatudbyder. Det er lidt i overkanten for et simpelt program som det her, men i det mindste er der en måde at få det til at køre på uden at være signeret. Bare tilføj min hjemmeside til din liste af sider du stoler på (hvis du altså stoler på den). Så vil du, i stedet for at programmet er fuldstændigt blokeret fra at køre, nu få en besked, hvor du kan vælge om du vil køre programmet eller ej. Her er et link til de officielle instruktioner om hvordan man tilføjer en side som en man stoler på: http://www.java.com/en/download/faq/exception_sitelist.xml.